På Lykkebo bor den unge på eget værelse, som en del af et bofællesskab med 3 andre unge. Selvom formålet med at bo på Lykkebo er, at den unge på sigt kan blive i stand til at bo i egen bolig, vil den unge først flytte videre i egen bolig, når det vurderes at den unge er klar til det.
Når den unge flytter ind på Lykkebo, har vi i den første tid øget fokus på inddragelse af den unges pårørende, da det for det første er en stor omvæltning for den unge at skulle flytte ind et nyt sted, men også særligt fordi at der kan være mange praktiske opgaver som pårørende kan støtte den unge i at få løst og dermed får de pårørende mulighed for at være deltagende i den proces der er for den unge, under en indflytning.
Vigtigst af alt er at den unge får en så god oplevelse som muligt under indflytningen, hvilket pårørende kan bidrage til.
Personalet på Lykkebo:
Inden den unge flytter ind på Lykkebo, vil den unge få en kontaktperson i personalegruppen, som mødes med den unge og evt. pårørende og laver aftaler omkring, hvad den unge har brug for i forbindelse med indflytningen.
Kontaktpersonen vil være den du som pårørende har din primære kontakt til. Er den unge under 18 år, vil der være mulighed for løbende opdateringer og andre relevante informationer, således du som pårørende føler dig inddraget i den unges liv og oplever medbestemmelse i det omfang det kan lade sig gøre. Er den unge over 18 år, er det fuldt ud op til den unge selv, hvor meget kontakt den unge ønsker at pårørende skal have med personalet på Lykkebo.
Hvordan arbejder personalet?
Personalet samarbejder først og fremmest med den unge om at opnå de handleplansmål som den unge i samarbejde med sagsbehandleren har opsat. Dette foregår gennem daglige og ugentlige delmål, som den unge støttes i at opnå.
Personalet arbejder ud fra KRAP( kognitiv, ressource orienteret og anerkendende pædagogisk tilgang), hvilket vil sige, at personalet har fokus på hvad den unge kan og ønsker, og hvordan den unges ressourcer kan bidrage til, at den unge udvikler sig i en positiv retning, samtidig med, at personalet støtter den unge i at se egne muligheder frem for begrænsninger.
Den KRAPske tilgang er relevant for unge med Autismespektrum forstyrrelse, da der kan være kompetencer de ikke er i stand til at udvikle grundet Autismespektrum forstyrrelsen og de derfor har brug for strategier til, at kunne kompensere for de manglende kompetencer.
Personalet arbejder også ud fra TEACCH, som bygger på struktur, forudsigelighed og genkendelighed. Her har personalet fokus på at skabe regelmæssighed og struktur i den enkelte unges hverdag, og dermed bidrage til, at den unge oplever forudsigelighed og tryghed, samt et øget overskud til andre gøremål i hverdagen. Disse strategier får den unge med sig videre i livet og vil kunne anvende, i situationer som ellers ville være udfordrende for den unge at klare sig i egen bolig og i en selvstændig tilværelse.
Aftaler i og ud af huset
Pårørende er altid velkomne på Lykkebo. Men grundet de unges særlige behov, er det vigtigt at der informeres om aftaler i og ud af huset i god tid. Dette for at imødekomme de øvrige unges behov, som en del af den forudsigelighed vi arbejder med i hverdagen.
Pårørende er altid mere end velkomne til at kontakte den unges kontaktperson eller ledelsen, hvis der er spørgsmål.